To unge kvinder fik fredag eftermiddag lussinger af en 40-årig mand i Lokalbanetoget fra Hundested. Arkivfoto

To unge kvinder fik fredag eftermiddag lussinger af en 40-årig mand i Lokalbanetoget fra Hundested. Arkivfoto

Mand uddelte lussinger til unge kvinder i toget

En cirka 40-årig mand uddelte lussinger til to unge kvinder i Lokalbanens tog fra Hundested

To unge kvindelige togpassagerer blev tildelt flere lussinger af en cirka 40-årig mand, efter den ene kvinde var kommet til at skubbe til mandens kvindelige ledsager, oplyser Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Veninden kom til undsætning

Overfaldet skete, da manden blev sur over at en 19-årig kvinde i Lokalbanen fra Hundested, ved et uheld var kommet til at skubbe til hans kvindelige ledsager.

Manden løb derfor efter den unge kvinde fra Hundested, og gav hende flere lussinger i ansigtet, oplyser Nordsjællands Politi.

Den 19-årige kvindes veninde kom hende til undsætning, men også hun blev tildelt flere lussinger af den ophidsede 40-årige mand.

Signalement

Episoden udspandt sig i Lokalbanens tog fra Hundested sent fredag eftermiddag, og blev anmeldt til politiet af de forurettede kvinder klokken 16.53.

Nordsjællands Politi efterlyser i den forbindelse en cirka 35-40 år gammel mand, der er cirka 170 centimeter høj, spinkel af bygning og med lyst/leverpostejs-farvet kort strithår.

Han havde et fipskæg, der var lidt længere end hagen, og en sort tribel eller mønstret tatovering på halsen.

Manden bar mørke solbriller, en tætsiddende hvid t-shirt og en mørkeblå cowboybuks.

Oplysninger i sagen kan gives til Nordsjællands Politi på telefon: 114 eller ved henvendelse til nærmeste politi.

null

Publiceret 02 May 2011 10:57