Fra starten på Køge Torv. (Foto: JCJ).

Fra starten på Køge Torv. (Foto: JCJ).

500 marcherede:

Stop bandekrigen i vores by

Omkring 500 mennesker var mandag eftermiddag kl. 16.00 mødt op på Køge Torv for at tage del i den demonstration, som Facebook-fællesskabet "Vores by Vores fred" havde stablet på benene mod de mange skyderier der har hersket i Køge den seneste tid.
- Alle mennesker der ønsker fred, demonstrerer for fred, og imod bandekrig - kom og deltag, lød opfordringen fra arrangørerne.
Fra Køge Torv gik demonstrationsoptoget gennem Vestergade, videre ad Ringvejen og Gymnasievej til Ellemarken, hvor der bl.a. var taler fra Jesper Gisli, én af initiativtagerne til demonstrationen, og fra en mor, der sidste sommer mistede en søn i forbindelse med en skudepisode i Køge.
- Det hele gik stille og roligt og fredeligt for sig. Alle var kommet for ét fælles mål, at vise deres utilfredshed med den megen uro og de mange skyderier der for tiden finder sted i og omkring Køge. Der var en god opbakning til en god sag og et godt signal om, at borgerne i Køge ønsker fred og ro i byen. Vi vil ikke acceptere skyderi på åben gade, siger Brigitte Klintskov Jerkel fra Greve, der til dagligt arbejder i Køge og har to børn der går på Køge Handelsskole. Hun er derfor meget engageret i, hvad der foregår i byen.
Der er planer om at arrangere endnu en demonstration for fred i Køge - den vil i såfald løbe af stabelen den 12. maj.
pm

Omkring 500 mennesker deltog i demonstrationen for fred i Køge. (Foto: JCJ).

Omkring 500 mennesker deltog i demonstrationen for fred i Køge. (Foto: JCJ).

Fra Torvet gik turen ud ad Vestergade... (Foto: JCJ).

Fra Torvet gik turen ud ad Vestergade... (Foto: JCJ).

- til Ellemarken, hvor der bl.a. var arrangeret en talerække. (Foto. JCJ).

- til Ellemarken, hvor der bl.a. var arrangeret en talerække. (Foto. JCJ).

Dette skilt siger vist alt: Fred og kærlighed - uden skydevåben. (Foto. JCJ).

Dette skilt siger vist alt: Fred og kærlighed - uden skydevåben. (Foto. JCJ).

Publiceret 03 May 2011 05:45