Arkivfoto.

Arkivfoto.

Nul glatføre-varsler trods trafikulykker:

Vinterberedskab lukker 1. maj

Glatføre-advarslerne på Fiskebækbroen på Hillerødmotorvejen ved Farum var slukket. Tre biler kørte galt på den spejlglatte vej

Af
Kim Belmark

Kim Belmark

Trods spejlglatte veje, som onsdag morgen førte til flere trafikulykker, har Vejdirektoratet pr. 1. maj lukket ned for vinterberedskabet, og derfor virkede skiltene med advarsel om glatføre ikke på Fiskebækbroen ved Farum. Netop her skete der to trafikulykker tidligt onsdag morgen.

"Jeg har her til morgen været en del af en bilulykke på Hillerød motervejen. Der var ekstremt glat på Fiskebækbroen,  og 'glatføre-skiltene' var ikke ikke tændt," fortæller en bilist til Lokalavisen.dk.

I Vejdirektoratet erkender pressechef Martin Østergaard-Nielsen, at advarselsskiltene var slukket:

"Det er rigtigt, at vinterberedskabet lukker ned 1. maj. Nu kan jeg ikke huske, hvornår der sidst har været glatføre i maj. Men vi opmærksomme på morgenens hændelser,  og vi vil tage det med, når vi skal evaluere vinterberedskabet," siger han.

Vijdirektoratets pressechef opfordrer samtidig bilisterne at holde øje med Vejdirektoratets glatførevarslinger gennem medierne.

Ifølge Nordsjællands Politi skete der onsdag morgen to ulykker på Hillerødmotorvejen ved Fiskebækbroen og afkørsel 9 ved Farum, hvor årsagen var det glatte føre:

Klokken 04.44 mistede en 37-årig kvinde fra Brønshøj herredømmet over sin bil og skred fra vejbanen. Det var en solo-ulykke og heldigvis uden personskade, oplyser Nordsjællands Politi.

Klokken 05.30 mistede en 37-årig mand herredømmet over sin bil, der skred ind i midterrabatten og ramte en bil, der blev ført af en 46-årig mand fra Lynge. Også her slap bilisterne fra uheldet udelukkende med materielle skader.

null

Publiceret 04 May 2011 16:11