Arkivfoto

Arkivfoto

Politiet jagter cykelbøller og tunede knallerter

Politiet tager på cyklist- og knallertkontrol i næste uge

Af
Martin Warming

Martin Warming

Husk cykellygten, stop for rødt og få ordnet din knallert, hvis den kan køre for stærkt.

Politiet gennemfører i næste uge en målrettet indsats mod cyklister og knallertkørere.

Indsatsen mod cyklister vil blive rettet mod de ofte forekommende forseelser, som manglende lys i lygtetændingstiden, kørsel over for rødt lys og kørsel på fortovet.

Indsatsen mod knallerter koncentreres om knallerter, der kan køre hurtigere end tilladt.

Knallertkørsel med hastigheder over det tilladte udgør en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne, den skaber utryghed for cyklister og gående, ligesom kørslen ofte er ledsaget af øgede støjgener for omboende, skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Politiet bruger de såkaldte rullefelter til at måle, hvor hurtigt en knallert kan køre, og ved en tilsvarende kontrol sidste år blev de brugt til at konstatere, at 171 knallerter kunne køre hurtigere end tilladt.

Derudover blev tre knallertførere sigtet for hastighedsforøgende konstruktive ændringer.

 

null

Publiceret 06 May 2011 10:02