Rambuktyve med hang til jakkesæt kørte lørdag nat en gammel Fiat gennem døren til en Jardex-butik i Lyngby. Arkivfoto

Rambuktyve med hang til jakkesæt kørte lørdag nat en gammel Fiat gennem døren til en Jardex-butik i Lyngby. Arkivfoto

Rambuktyve med smag for jakkesæt

Rambuktyve kørte uindregistreret Fiat Tempra ind i Jardex butik på Lyngby Hovedgade

Det var formentlig et ønske om at gå bedre klædt, som ved 01.30-tiden natten til søndag drev en eller flere gerningsmænd til at begå et rambuktyveri mod Jardex på Lyngby Hovedgade.

Kørte gammel Fiat gennem indgang

Måske har det gamle ordsprog om, at: "Klæder skaber folk," luret i baghovedet på de gerningsmænd, der lørdag nat kørte en gammel bil gennem dørene til en Jardex tøjbutik på Hovedgaden i Lyngby.

"Gerningsmændene tog en gammel ikke indregistreret Fiat Tempra i brug, da de smadrede gennem indgangspartiets glasdøre," fortæller vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Tyvene drønede gennem butikkens indgangsparti klokken 01.32 natten til søndag, hvorved de aktiverede forretningens alarmsystem.

Patruljering gav intet

Nordsjællands Politi sendte kort tid efter alarmeringen en patrulje til området omkring Lyngby Hovedgade, men da var rambuktyvene allerede forduftet.

"Efter indbruddet efterlod tyvene den gamle Fiat stående i indgangen," fortæller vagtchefen, "og som det er kutyme ved rambuktyverier, stak gerningsmændene af i en til formålet medbragt flugtbil."

Intet overblik

Butikkens ejer og Nordsjællands Politi havde søndag endnu ikke fået et samlet overblik over hvilke tyvekoster, som gerningsmændene var stukket af.

Så du rambuktyvene?

Der må have været flere vidner til rambuktyveriet på Lyngby Hovedgade lørdag nat klokken 01.32, og Nordsjællands Politi hører gerne nærmere fra disse.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon: 114 eller ved personlig henvendelse på nærmeste politistation.

null

Publiceret 08 May 2011 13:32