Modelfoto: Mostphotos.com.

Modelfoto: Mostphotos.com.

Bedstefar savlede over ulovlige billeder af purunge piger

Knaldet af tysk politi

Af
Jesper Lundh

Flere hundrede billeder og film med børneporno kostede i dag en 65-årig mand en dom på tre måneders betinget fængsel.
Den ældre mand fra Rungsted Kyst blev afsløret af tysk politi tilbage i november 2008, hvor man under en politiaktion fandt et børnepornografisk videoklip, som kunne spores tilbage til den 65-åriges computer.
Tysk politi gav besked til Nordsjællands Politi, som ransagede mandens computer - og her dukkede mere børneporno op.
Ved hjælp af et fildelingsprogram - et program, man kan bruge til at dele eksempelvis billeder og film på nettet - havde sexforbryderen ifølge politiet downloadet og delt i alt 108 billeder og 16 film, oplyser anklager Melissa Møller Jensen til Lokalavisen.dk.
Derudover fandt politiet ifølge anklageren en mappe med 500 ulovlige billeder på computeren. De 300 billeder lå i en mappe på computerens skrivebord - de sidste knapt 200 billeder lå som midlertidige filer.
Ifølge Melissa Møller Jensen nægtede den 65-årige sig skyldig, men blev alligevel idømt tre måneders fængsel. Til gengæld blev dommen gjort betinget, fordi han har ventet så længe på en afgørelse, og fordi han ikke tidligere er straffet.
Den 64-årige bedstefar modtog dommen.

null

Publiceret 09 May 2011 16:13