Se billederne:

54 evakueret under kollegiebrand

En voldsom brand hærgede sent søndag aften en transformatorstation på et kollegium

Af
Martin Warming

Martin Warming

54 beboere måtte evakueres, da der sent søndag aften opstod en voldsom brand i en transformatorstation på Danmarks Internationale Kollegie på Vognporten i Albertslund.

Branden opstod omkring klokken 23 søndag aften, og branden var så voldsom, at 54 beboere blev evakueret fra deres værelser, fortæller vicepolitikommissær Carsten Møller Kristensen fra Vestegnens Politi til Lokalavisen.dk.

"Branden er formentlig startet i et overophedet elkabel, og der er overhovedet ikke noget, der tyder på, at den er påsat," fortæller han.

25 beboere måtte efter branden finder andre steder at sove.

"Der er kommet en del røg- og sodskader i nogle af værelserne, og jeg ved ikke, hvornår beboerne kan vende tilbage til deres værelser igen," siger Carsten Møller Kristensen.

Der var ingen personer, der kom til skade i forbindelse med branden.

null

Publiceret 09 May 2011 09:57