Indbrudstyve fik politi-eskorte

Af
Signe Steffensen

Onsdag aften kl. 23.45 fik en patruljevogn øje på en Citroën kassevogn, der var parkeret på hjørnet af Skodsborgvej og Strandvejen. Føreren sendte lange blikke efter politiet og det fik betjentene til at kaste et nærmere blik på bilen.
Den viste sig at indeholde tre unge mænd, der i forvejen var særdeles kendt af politiet for indbrud. Der var tale om en 21-årig mand fra København, en 23-årig mand fra Kastrup og en 24-årig mand fra København S.

Bilen indeholdt dog ingen tyvekoster, men værktøj der potentielt kunne anvendes til indbrud. De tre mænd var heller ikke i stand til at komme med en troværdig forklaring på, hvorfor de var i området, og derfor valgte Nordsjællands Politi at orientere deres kolleger i København og derefter eskortere dem ud af politikredsen.

null

Publiceret 13 May 2011 11:21