En asylansøger har sat sig på taget af hovedbygningen i Center Sandholm med krav om at blive kørt til psykiatrisk afdeling.

En asylansøger har sat sig på taget af hovedbygningen i Center Sandholm med krav om at blive kørt til psykiatrisk afdeling.

Mand truer med at springe ud fra tag

Af
Tekst og foto: Mads Hussing

Et større opbud af politi og brandvæsen er rykket ud til Center Sandholm, hvor en psykisk syg asylansøger er kravlet op på hovedbygningens tag med krav om at blive kørt til psykiatrisk afdeling, oplyser Nordsjællands Politi.

Manden har siddet på taget før, hvorefter han blev kørt til psykiatrisk afdeling. Han blev dog kørt tilbage til Center Sandholm, hvor han kravlede tilbage på taget, hvor han har siddet siden kl. 18.45 torsdag aften.

Han afviste at modtage dyner.

Hans krav er at blive kørt tilbage til psykiatrisk afdeling, men ikke i en politibil eller ambulance, og at blive interviewet af TV2. TV2 har afvist.

Nordsjællands Politi betragter ikke mandens aktion som et selvmordsforsøg.

Der er lagt springlagner derud af frygt for, at manden skal falde ned.

Forhandlere skal hejses op i en kran for at tale med manden.

Publiceret 13 May 2011 10:32