Det var bag portene i Center Sandholm at et familiedrama fandt sted fredag nat, da et asylsøgende ægtepar skulle adskilles. Arkivfoto

Det var bag portene i Center Sandholm at et familiedrama fandt sted fredag nat, da et asylsøgende ægtepar skulle adskilles. Arkivfoto

Drama i Sandholm da asyl-par måtte adskilles

25-årig mandlig asylansøger gik amok lørdag nat i Sandholmlejren da konen og han skulle adskilles

En mandlig asylansøger gik fredag nat amok i Center Sandholm, da han erfarede, at konen og han skulle adskilles, det oplyser vagtchef Anders Schütt fra Nordsjællands Politi lørdag til Lokalavisen.dk

Smadrede vinduer og smed inventar

Den sørgelige historie udspandt sig ved 01.15-tiden fredag nat, da personalet på Center Sandholm så sig nødsagede til at alarmere Nordsjællands Politi, da en 25-årig mandlig asylansøger var gået amok, fordi han skulle adskilles fra sin hustru.

Dette fik den tilsyneladende desperate mand til at smadre to ruder, kaste om sig med stole, endevende en sofagruppe og kyle et kamerastativ gennem luften.

Anholdt og sigtet for hærværk

En patrulje fra Nordsjællands Politi blev sendt afsted mod lejren klokken 01.18, og var kort efter fremme ved Center Sandholm, hvor betjentene anholdt den 25-årige mandlige asylansøger, der blev sigtet for hærværk.

Manden blev efter endt afhøring atter løsladt, oplyser Nordsjællands Politi.

null

Publiceret 14 May 2011 18:38