Arkivfoto

Arkivfoto

Sigøjnertyv i Audi blev varetægtsfængslet

Snuppet torsdag: 32-årig mandlig indbrudstyv af rumænsk oprindelse blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger

En 32-årig mandlig rumænsk indbrudstyv, som efter et borger-tip blev anholdt tidligt torsdag eftermiddag af en politi-patrulje på Vedbæk Strandvej ved Vedbæk Havn, blev lørdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, oplyser Nordsjællands Politi.

Varetægtsfængslet i fire uger

Den 32-årige formodede sigøjner-indbrudstyv blev lørdag formiddag klokken 10.00 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, oplyser vagtchef Anders Schütt fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Retten fandt, at de af politiet fremlagte beviser var stærke nok til, at den 32-årige rumæner kunne varetægtsfængsles i fire uger, mens Nordsjællands Politi færdig-efterforsker sagen, oplyser vagtchefen.

Gerningskvinder på frie fødder

Nordsjællands Politi formoder, at den nu varetægtsfængslede sigøjner formentlig har fået hjælp af tre kvinder, som han kort før sin anholdelse havde sat af i nærheden af gerningsstedet på Olesvej i Vedbæk.

De tre kvinder, som løb fra gerningsstedet, er endnu ikke blevet pågrebet af Nordsjællands Politi.

Den 32-årige rumænske mand blev straks efter dommen kørt direkte i fængsel.

null

Publiceret 14 May 2011 13:18