Arkivfoto

Arkivfoto

Venlige hjemmerøvere til 73-årig kvinde:

Hvor er dit guld

Hjemmerøvere satte sig på 73-årig kvindes sengekant og forsøgte at berolige hende

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 73-årige kvinde fik sig en ordentlig forskrækkelse, da hun natten til torsdag blev vækket af tre mænd, der var brudt ind i hendes rækkehus på Stævnen i Helsingør.

Kvinden lå i sin seng og sov, da hun cirka klokken 01.24 vågnede ved, at de tre mænd listede rundt i huset.

Da mændene opdagede, at den 73-årige kvinde var vågnet, satte den ene af mændene sig på sengekanten, tog hende i hånden og spurgte hende på gebrokkent dansk om, hvor hun gemte sit guld og sine penge.

Men kvinden havde hverken guld eller penge i sit hus, og to af mændene begyndte derfor at rode rækkehuset igennem, mens den tredje mand blev siddende på sengekanten.

Kort efter forlod de tre mænd huset igen uden de store værdier, oplyser Nordsjællands Politi.

Kvinden har beskrevet de tre mænd som yngre mænd, der var iført sort tøj. Den ene talte gebrokket dansk, men de talte indbyrdes sammen på et sprog, som kvinden ikke kunne forstå.

Nordsjællands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der har set eller hørt noget i forbindelse med hjemmerøveriet, der blev begået omkring klokken 01.24 natten til torsdag.

Politiet kan kontaktes på telefon 49 27 14 48 eller 1-1-4.

null

Publiceret 19 May 2011 10:11