Brækkede albuen på cyklist og stak af

Knallertkører kørte ind i to cyklister og stak af efter uheldene, der kostede den ene en brækket albue

En knallertkører kørte torsdag aften ind i en cyklist, som væltede og brækkede albuen. Efter sammenstødet med cyklisten kom knallertkøreren i slinger og kørte ind i endnu en cyklist, der dog slap uskadt fra påkørslen.
Uheldene skete torsdag aften klokken 19.00 på Frederiks Allé i Aarhus C.
Efter uheldene stak knallertkøreren af i sydlig retning, mens de to cyklister blev kørt på skadestuen, hvor det viste sig, at den 28-årige mandlige cyklist, der blev ramt først af knallerten, havde brækket album. Den anden cyklist, en kvinde på 30 år, slap uskadt.
Vidner eller andre personer med oplysninger om færdselsuheldet kan kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.

Publiceret 20 May 2011 09:15