To indbrudstyve låsede politiet ude men glammende politihunde fik tyvene til at overgive sig. Arkivfoto

To indbrudstyve låsede politiet ude men glammende politihunde fik tyvene til at overgive sig. Arkivfoto

Indbrudstyve låsede politiet ude

To københavnske indbrudstyve prøvede at undslippe politiet ved at låse sig inde i Hareskov-villa

To hærdede københavnske indbrudstyve havde tilsyneladende glemt, hvad det vil sige at sidde bag tremmer, da de under et villa-indbrud i Værløse låsede døren, for at undgå lovens lange arm der stod parat udenfor villaen til at hapse dem.

Tyvene låsede politiet ude

Natten til lørdag ringede et vidne klokken 03.03 til Nordsjællands Politi for at anmelde et indbrud hos naboen på Rolighedsvej i Hareskoven ved Værløse.

Politiet sendte derfor straks en patrulje afsted til Rolighedsvej i Værløse, og da betjentene ankom til den opgivne adresse, var indbrudstyvene stadig igang med rode villaen igennem.

Da tyvene fandt ud af, at politiet havde omringet villaen, og stod klar til at anholde dem, mente de to lyse hoveder, at de kunne klare sig udenom den forestående anholdelse ved at låse betjentene ude.

Politihunde-glam fik dem på andre tanker

Kort efter ankom der hundepatruljer til villaen i Hareskoven, og da gerningsmændene hørte de glammende politihunde, kom de på andre tanker, og overgav sig umiddelbart efter.

Betjentene kunne derefter anholde en 28-årig mandlig indbrudstyv fra Nørrebro, og en 32-årig indbrudstyv fra Frederiksberg, der begge er gamle kendinge af politiet for lignende kriminalitet.

De to mænd fremstilles lørdag i grundlovsforhør ved Retten i Lyngby, oplyser vagtchef Henrik Rasmussen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 21 May 2011 17:51