Unge satte ild til redningskrans og badebro

Først splittede en gruppe unge mennesker en badebro ved Buresø ad. Derefter lavede de bål af materialerne og en redningskrans som var opstillet i nærheden

Af
Af Birgitte Masson

En gruppe unge mennesker var natten til lørdag taget til Buresø for at feste. Imidlertid udviklede festlighederne sig, for klokken 02.33 blev de unge mennesker spottet i færd med at skille en badebro ad.
Planen var tilsyneladende, at de ville lave et bål af materialer fra broen, og med en redningskrans som var i nærheden.
Trods anmeldelsen, som kom fra et vidne i nærheden, var de unge mennesker forduftet og bålet brændt ud, da politiet nåede frem.

Publiceret 23 May 2011 11:00