Så vidt kredsformanden for Dyrenes Beskyttelse, Per B. Mogensen, er informeret, så har svaner, gæs, deres unger og æg ved Gentofte Sø haft fred og ro den seneste uges tid. Foto: Mikael Østergaard

Så vidt kredsformanden for Dyrenes Beskyttelse, Per B. Mogensen, er informeret, så har svaner, gæs, deres unger og æg ved Gentofte Sø haft fred og ro den seneste uges tid. Foto: Mikael Østergaard

Dusør hjælper ikke:

Ingen spor af æg-tyvene

På trods af en dusør er det stadig ikke lykkedes at opklare tyveri af svaneæg og gæslinger

Af
Af Anne Schøning Christensen

Dyrenes Beskyttelse og Nordsjællands Politi står stadig uden afgørende spor i den mystiske sag ved Gentofte Sø, hvor svaneæg og gæslinger bliver stjålet fra rederne.

Det på trods af, at Dyrenes Beskyttelse i sidste uge udlovede en dusør på 5.000 kr. til den person, som kan føre til opklaring af sagen.

"Vi har fået et par henvendelser, men der har desværre ikke været oplysninger, som kan hjælpe til opklaring", fortæller Per B. Mogensen, der er kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Gentofte.

Voksne gæs stukket ihjel
Så vidt kredsformanden er informeret, har der ikke været episoder med stjålne æg og gæslinger siden forrige weekend. Til gengæld ringede en flittig løber om Gentofte Sø og fortalte, at han på sin løbetur havde set to voksne gæs ligge døde ved søbredden.

"Han forklarede, at det så ud, som om at de var blevet stukket ihjel med noget skarpt. Men da kommunens folk, som fjerner døde dyr, dukkede op på stedet, var de to gæs væk. Så hvad der var sket i denne sag, ved vi ikke", fortæller Per B. Mogensen.

Kredsformanden håber, at folk stadig vil kontakte politiet, hvis de har oplysninger i sagen.

"Dusøren er der stadig", lover han.

Nordsjællands Politi kan kontaktes på tlf. 3945 1448.

null

Publiceret 26 May 2011 13:28