Unge tricktyve løj sig syge

Påstod, de havde diabetes

Tre drenge ringede i går aftes på hos en beboer i Lundemosen i Greve og bad om noget at drikke, med den forklaring, at den ene dreng havde diabetes. Det fik de, men beboeren var vaks og satte sin veninde til at vogte indgangsdøren, så drengene ikke kunne smutte indenfor.

Veninden fandt ud af, at der lå flere drenge på lur bag en hæk, og omstændighederne tyder iflg. politiet på, at drengene forsøgte at begå kriminalitet. Hvis ikke veninden havde holdt vagt, havde de sandsynligvis stjålet noget, vurderer politiet, der lover at følge op på sagen.
Drengene og deres vagtposter løb væk fra grunden, da de havde fået deres vand.

null

Publiceret 13 September 2011 10:06