Vandaler kørte natligt race i biler, som hjemmeplejen nu mangler til betjening af byens ældre borgere. Arkivfoto

Vandaler kørte natligt race i biler, som hjemmeplejen nu mangler til betjening af byens ældre borgere. Arkivfoto

Vandaler smadrede stjålne hjemmepleje-biler i natterace

To biler stjålet fra hjemmeplejen i Helsingør og smadret under efterfølgende race

Hjemmeplejen i Helsingør mangler nu to styk Toyota Auris, som gerningsmænd stjal under et indbrud på et hjemmepleje-kontor, og derefter smadrede under et natligt race.

Stjålet med rette nøgle

Indbruddet i hjemmepleje-kontoret fandt sted i tidsrummet fredag aften 23.20-lørdag morgen 06.45, hvor det blev opdaget.

Under indbruddet stjal gerningsmændene to ældre mobiltelefoner samt to bil-nøgler fra et aflåst nøgleskab.

Nøglerne gav direkte adgang til to af hjemmeplejens biler, som vandalerne efterfølgende smadrede i et race, oplyser vagtchef Søren Bjørnestad søndag til Lokalavisen/Helsingør.

Fundet to forskellige steder

Den ene af bilerne blev lørdag fundet af Fakta-personale på butikkens P-plads på Gurrevej i Helsingør, mens den anden bil blev fundet i udkanten af skoven Teglstrup Hegn, hvor den var "parkeret" et stykke nede ad en skråning.

Et stykke derfra havde et vidne endvidere fundet en hjertestarter samt diverse andre effekter fra bilen liggende ved en lille mose.

Hjemmepleje-bilerne var efter racet beskadiget og er nu kørt på værksted, men vagtchef Søren Bjørnestad kunne søndag ikke oplyse Lokalavisen/Helsingør noget om skadernes omfang efter vandalernes natterace.

null

Publiceret 16 October 2011 12:26