Hundredvis af juletræer stjålet fra spejdere

En gruppe spejdere i Køge har mistet vigtig indtægtskilde

De Blå Spejdere, Lynggruppen Køge Nord på Lille Lyngvej 1 i Køge har haft uønsket besøg natten til lørdag og natten til søndag.
Her har tyve stjålet mellem 200-300 juletræer fra spejdergrunden hvilket spejderne naturligvis er meget ulykkelige over.
Lynggruppen har solgt juletræer gennem alle de 40 år, spejdergruppen har eksisteret, og indtjeningen fra juletræssalget er Lynggruppens største og primære indtægstkilde. Overskuddet fra juletræssalget går til næste års spejderaktiviteter både til hverdagsmøder og på ture - bl.a. den store sommerlejr.
Hvert år bliver der lagt mange frivllige timer i juletræsfældning og salg af juletræer af både spejdere, ledere, forældre og venner til Lynggruppen.
Så der er god grund til at være ekstra mistænksom, hvis man bliver tilbudt et billigt juletræ. Træerne er mærket med bånd, som har brede blå og hvide striber. Båndene er nummrerede.
Tyveriet er meldt til politiet.
pm

null

Publiceret 12 December 2011 09:39