Politibil smadret med hammer

Politiet var ikke velkomne i den østlige del af Hillerød lillejuleaften

En af Nordsjællands Politis patruljevogne fik torsdag aften ved 19:30-tiden knust samtlige ruder på nær én, mens den holdt parkeret på en parkeringsplads i Østervang i den østlige den af Hillerød.

Hærværket skete, mens betjentene var i færd med at optage en anmeldelse.
Da de, efter 20 minutter, kom tilbage til parkeringpladsen, havde ukendte gerningsmænd smadret ruderne på bilen - formentlig med en "bushammer". Der er ifølge Nordsjællands Politi intet signalement af hærværksmændene.
Patruljebilen måtte transportes tilbage til politistationen i Hillerød med Falck.

Publiceret 24 December 2011 12:13