En omgang natlig grafitti sjov kommer formentlig til at blive dyrere end forventet for helsingoransk ungersvend. Arkvfoto.

En omgang natlig grafitti sjov kommer formentlig til at blive dyrere end forventet for helsingoransk ungersvend. Arkvfoto.

Ung fyr taget for groft hærværk mod S-tog

19-årig mandlig helsingoraner anholdt for groft grafitti-hærværk ved Klampenborg Station

Opdateret onsdag klokken 23.59...

Tre unge fyres natlige grafitti-hærværk mod henstillede S-tog på Klampenborg Station endte med, at en patrulje fra Nordsjællands Politi snuppede en 19-årig mand fra Helsingør, oplyser politiets efterforsknings-leder Jesper Smith.

Løbet op af patrulje

Politiet modtog onsdag morgen klokken 05.00 en anmeldelse om et igangværende grafitti-hærværk mod S-tog på Klampenborg Station, og blot et minut senere ankom en patrulje til stedet.

De tre fyre nåede imidlertid at stikke af, men det lykkedes dog for betjentene at løbe den 19-årige mandlige helsingoraner op.

Venter på han taler

Den 19-årige mand blev anholdt, sigtet for at have begået skader for skønsmæssigt 30.000 kroner ved det grove hærværk, oplyser efterforskningsleder Jesper Smith.

"Vi venter nu på, om han ikke får lyst til at fortælle, hvem hans med-gerningsmænd var," siger Jesper Smith fra Nordsjællands Politi onsdag til Lokalavisen/Helsingør.

Opdatering: Lokalavisen.dk har onsdag aften fået oplyst, at den 19-årige mand blev opdaget og tilbageholdt af et vagtselskab, indtil en politipatrulje nåede frem.

Han blev derefter anholdt, og sad til afhøring hos politiet indtil man ved 14-tiden valgte at løslade ham, oplyser vagtchef Michael Gaml til Lokalavisen.dk

null

Publiceret 28 December 2011 12:01