Kennelklubs frygt:

Død hund brugt til træning af kamphunde

Af
Jesper Lundh

Et afgnavet, efterladt dyreben, som sandsynligvis stammer fra en hund, er muligvis rester fra blodig træning af kamphunde. Det frygter Dansk Kennel Klub, som nu har bedt politiet efterforske det makabre fund fra en vej i Albertslund nærmere.
"Dansk Kennel Klub hører nu og da om sager, hvor der stjæles hunde, som ikke, behøver at være værdifulde, og der går rygter om, at det blandt andet kan være til brug for træning af kamphunde," skriver kennelklubben til Københavns Vestegns Politi i en mail, som Lokalavisen.dk er besiddelse af.
Derfor ønsker Dansk Kennel Klub, som repræsenterer 34.000 danske hundeejere, at få afklaret, om benet stammer fra en hund og om man i givet fald kan finde ejeren. Og naturligvis om sagen bestyrker foreningens mistanke om at sagesløse hunde blive brugt til at træne kamphunde.
"Vi bliver bekymrede, når vi hører, at det ligner rester af en hund," siger Vibeke Knudsen fra Dansk Kennel Klub.

Tv-indslag: "Min muskelhund er god til børn"
Benet blev fundet på Teglmosevej i Albertslund af en hundelufter i tirsdags. Der var frisk pels på den nederste del af benet, og det så ikke ud som om, at det havde været gravet ned. Borgeren meldte fundet til Københavns Vestegns Politi.

null

Publiceret 13 January 2012 14:48