Lars René Bresson. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Lars René Bresson. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Forsvundne Lars René Bresson:

Nu er hans bil fundet

Den eftersøgte Lars René Bressons bil blev sent fredag aften fundet på Tranemosevej i Hedeland ved Hedehusene vest for København. Området er efterfølgende blevet gennemsøgt med hundepatruljer og helikopter, dog uden at finde Lars René Bresson. Eftersøgningen fortsætter i dag, lørdag, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 64-årige Lars René Bresson satte sin kone af ved Stændertorvet i Roskilde torsdag den 25. oktober kl. 10.00. Lars René Bresson ville derefter køre direkte til hjemmet i Tune, men dukkede aldrig op. Politiet frygter derfor, at han har været udsat for en ulykke, eller er blevet ramt af sygdom og måske flakker rundt uden at kunne tage vare på sig selv.
Lars René Bresson beskrives som ca. 175 cm. høj, spinkel af bygning og med topmave. Han har gråt pjusket hår og gråt overskæg. Da han forsvandt, var han iført en kongeblå T-shirt og koksgrå striktrøje af mærket Tommy Hilfiger med fire lommer på forsiden, blå cowboybukser og sorte Ecco sko med velcrolukning.
Lars René Bresson har krogede fingre på højre hånd og ryster en smule på hænderne.
Han er kørende i en sort Peugeot 307 med registreringsnummer: YE 25 989. Bilen har en mindre bule på højre bagdør.
Oplysninger om Lars René Bresson, hans færden og hans bil, bedes givet til Midt- og Vestsjællands politi på telefon 114
 

null

Publiceret 27 October 2012 13:05