Arkivfoto af Amin Skov.

Arkivfoto af Amin Skov.

Brand på Restaurant Vejlegården:

Amin Skov indlagt

Brand på den konfliktramte Restaurant Vejlegården

Indehaveren af Restaurant Vejlegården, Amin Skov, blev natten til fredag 21. december indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning. Det skete efter en brand på restauranten i havneområdet i Vejle.
Natten til fredag ved 2-tiden blev der udløst en brandalarm på restauranten, som politiet rykkede ud til. Politiet konstaterede, at der var brand og alarmerede brandvæsenet, der ret hurtigt fik slukket branden.
Indehaver Amin Skov var på stedet og blev hentet af en ambulance og indlagt til observation for røgforgiftning. Det oplyser Brian Olsen, leder af Specialefterforskning, Sydøstjyllands Politi.
Politiet ville fredag morgen ikke fortælle nærmere om, hvor eller hvordan man traf Amin Skov, i hvilken tilstand han var, eller hvorfor han var på restauranten, kort efter brandalarmen gik.
"Vi er i gang med en intensiv efterforskning, herunder årsagen til branden," siger Brian Olsen, leder af Specialefterforskning, Sydøstjyllands Politi.

Lugtede brændt

Fredag morgen ved 9-tiden var restauranten afspærret ude ved vejen og igen inde ved restauranten.
Der var to betjente tilbage, der holdt vagt ved restauranten.
Det var ikke til at se udefra, at der havde været brand, men man kunne lugte, at der havde været brand.

Publiceret 21 December 2012 09:00