Tre passagerer måtte pacificere 17-årig tog-røver

Det udviklede sig til det som politiet kalder "røveri mod person", da en 17-årig ung mand lørdag morgen klokken 08:50 ville stjæle tegnebogen fra en 58-årig mand fra Vejby. Det oplyser vagtchefen hos Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Tyveriforsøget skete i Lokalbanens tog nær Græsted mellem Hillerød og Gilleleje, og da den 17-årige tyveknægt blev opdaget i sin ugerning, begyndte han at true. Ialt tre passagerer måtte pacificere manden og holde ham tilbage, indtil politiet kunne nå frem og anholde ham.
Den 17-årige viste sig at være asylansøger i Sverige, og han opholdt sig derfor ulovligt i Danmark.
Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag ved retten i Helsingør og er nu varetægtsfængslet indtil 4. januar.

null

Publiceret 30 December 2012 12:53