Arkivfoto

Arkivfoto

Mand fremstilles i grundlovsforhør efter skuddrama i Nordsjælland

Fem mænd er blevet anholdt efter lørdagens skuddrama i Kokkedal

Af
Martin Warming

Martin Warming

Fem mænd er blevet anholdt efter skudepisoden i Kokkedal lørdag aften, hvor en 19-årig mand blev ramt i foden. Det oplyser vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi til TV 2 News søndag morgen.
"Vi har en mistanke om, at det var er to grupperinger, der stødte sammen af en eller anden årsag, som vi ikke kender nu," siger vagtchefen, der samtidig oplyser, at der blev afgivet mange skud i forbindelse med lørdagens skuddrama.
En af de anholdte mænd vil senere i dag blive fremstillet i grundlovsforhør sigtet for forsøg på manddrab.
Skudepisoden fandt angiveligt sted omkring klokken 21 ved butikscenteret Holmegårdscentret i Kokkedal, og den skudramte mand formåede med hjælp fra venner selv at komme til Rigshospitalet, fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi Ole Hestbæk til bt.dk.
På Rigshospitalet opstod der ifølge Ekstrabladet.dk tumult, da politiet ankom stort set samtidig med den skudramte. Politiet måtte blandt andet bruge peberspray på en person, oplyser vidner til avisen.
Stort set samtidig måtte Nordsjællands Politi rykke ud til en episode med brændende biler i Lundtofte.
Politiet ved endnu ikke, om skudepisoden i Kokkedal og bilafbrændingerne i Lundtofte har noget med fredagens skuddrab i Høje Gladsaxe at gøre.

null

Publiceret 13 January 2013 08:39