Bekræftet:

Amin Skov fremstilles i retten

Sydøstjyllands Politi har sent tirsdag aften offentliggjort, at restauratør Amin Skov fra Restaurant Vejlegården onsdag morgen fremstilles i grundlovsforhør.
"På bagrund af den samlede efterforskning har anklagemyndigheden netop besluttet, at fremstille Amin Skov i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling," skriver politiet i en pressemeddelelse udsendt tirsdag 22. januar klokken 22.25.

Se også tv-indslag: 2.000 demonstrerede mod Vejlegården
Sydøstjyllands Politi reserverede tidligere om tirsdagen et tidspunkt i retten i Kolding til grundlovsforhør, men ifølge politiet er afgørelsen om at fremstille Amin Skov i grundlovsforhør først truffet tirsdag aften.
Grundlovsforhøret bliver afholdt ved retten i Kolding i morgen onsdag den 23. januar 2013 klokken 09.30..
Anklagemyndigheden forventer, at retsmødet bliver afholdt for åbne døre, så offentligheden kan få indsigt i sagen.

null

Publiceret 23 January 2013 02:30