Anklage:

Kendt pokerspiller snød staten for 4 millioner kroner

Nordsjællands Politis afdeling for økonomisk kriminalitet indledte fredag en sag mod en kendt dansk pokerspiller, som ved Lyngby Ret står tiltalt for skatesvig af særlig grov karakter. Pokerspilleren, med bopæl i Nordsjælland, er tiltalt for syv forskellige tilfælde af skatteunddragelse i forbindelse med store pokerturneringer i blandt andet Las Vegas og i Østen samt at skulle have undladt at betale skat af indtægter fra internationale spillesites på nettet.
Ifølge anklageskriftet løber SKATs tilgodehavende hos pokerstjernen ialt op i 4.092.116 kroner, og oveni står han til en tillægsbøde på 3.375.000 kroner. Ifølge anklager ved Nordsjællands Politi, Marianne Søltoft Buhl, kan det dog være, at det endelige beløb ændres, efterhånden som sagen bliver belyst.
Domsmandssagen begyndte fredag, men der er yderligere to retsmøde i august, inden dommen forventes afsagt den 20. august. Udover bøde og tilbagebetaling til SKAT, kræver anklagemyndigheden også fængselsstraf.

null

Publiceret 01 July 2013 14:45