Blotter onanerede 10 minutter foran ægtepar

Et ægtepar blev torsdag morgen ved 6-tiden udsat for en blotter på Fyrrelunden i Jegum ved Oksbøl. Det oplyser Varde Lokalpoliti.
Den mandlige blotter råbte og vinkede til konen og begyndte at onanere, hvilket ifølge ægteparret stod på i 10 minutter. Det er ikke oplyst, om ægteparret fulgte med samtlige 10 minutter.
Blotteren beskrives som en mand på 180 centimeters højde, almindelig af bygning med lysblond hår, cowboybukser, rød bluse og sort-hvide kondisko.

Publiceret 11 July 2013 13:20