Arkivfoto

Arkivfoto

Knivstikker stjal offers bil - men fortrød

Knivstikker stjal bil, men fortrød tilsyneladende efterfølgende

Af
Martin Warming

Martin Warming

Den 23-årige mand, der lørdag aften ved 19-tiden blev stukket i låret med en kniv på en parkeringsplads ved FrederiksborgCenteret i Hillerød, fik også stjålet sin bil - kortvarigt i hvert fald.
Gerningsmanden, som politiet endnu ikke ved, hvem er, stak nemlig af med den 23-årige mands bil efter knivstikkeriet, men senere på aftenen stod den pludselig foran den 23-årige fars bopæl i Hillerød.
Den 23-årige kom ikke alvorligt til skade i forbindelse med knivstikkeriet, fortæller vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.
"Han skulle lige en tur forbi skadestuen, men der skete ikke noget alvorligt med ham. Vi kender endnu ikke de nærmere omstændigheder omkring knivstikkeriet, men det lader til, at den 23-årige mand og gerningsmanden havde aftalt, at de skulle mødes på parkeringspladsen, og vi går ud fra, at de kender hinanden i forvejen", siger vagtchefen.
Der var ifølge vagtchefen en masse mennesker til stede på parkeringspladsen, da politiet ankom efter knivstikkeriet, men de ønskede tilsyneladende ikke at hjælpe ordensmagten med opklaringsarbejdet.
 

null

Publiceret 21 July 2013 12:22