Hurra og tillykke:

19-årig knaldet for kokain på sin fødselsdag

Af
Jesper Lundh

En yngre mand havde kun været 19 år i 45 minutter inden han i nat blev anholdt for besiddelse af narko.
På Tisvilde Bygade fattede politiet mistanke til en bil, og lige umiddelbart inden den standsede, blev noget smidt ud af vinduet. Det viste sig at være et halv gram kokain, som den 19-årige fødselar i panik forsøgte at skille sig af med.
Politiet fandt stofferne, og som en fødselsdagsgave fik den 19-årige mand fra Hillerød en sigtelse for besiddelse af narko.

Publiceret 01 September 2013 11:52