Pas på:

Tricktyve på spil ved IKEA

Endnu en gang er det lykkedes fingersnilde tricktyve at stjæle og misbruge et dankort med en hurtigt finte - denne gang i parkeringshuset ved IKEA i Gentofte.
Ved 17.30-tiden gjorde et udenlandsk ægtepar en IKEA-kunde opmærksom på, at kunden havde tabt en 100-kroneseddel fra sin pung. Kunden blev distraheret og i forvirringen lykkedes det ægteparret at fiske dankortet op af pungen.
Forinden havde parret formentlig afluret pinkoden inde i IKEA, for kort efter blev dankortet misbrugt.
"Vi har set fremgangsmåden før. Det sker typisk samtidig med at folk står med pungen fremme," siger vicepolitikommissær Jan Klit fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Klik på tv-klippet for at se et tilsvarende tricktyveri
Senere brugte to personer, som beskrives som romaer, samme fremgangsmåde i Netto på Lyngbyvej ikke langt fra IKEA. Her fortalte de ofret, at han havde tabt en 50'er, og selv om ofret hurtigt blev mistænksomt og trak pungen til sig, lykkedes det tricktyvene at stjæle dankortet.
Klik på tv-klippet for at se et tilsvarende tricktyveri

Publiceret 01 November 2013 16:09