(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Mand dræbt af lastbil

En mand har mandag morgen mistet livet i en trafikulykke nord for Rønnede i Sydsjælland, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstrabladet.dk
- Manden er blevet påkørt af en lastbil og er erklæret død, siger vagtchef Flemming Hartmann til Ritzau.
Ulykken skete på Vordingborgvej nord for Olstrupvej kort før klokken 07.38, hvor politiet blev alarmeret.
Vagtchefen har endnu ingen oplysninger om den dræbtes alder eller de nærmere omstændigheder ved ulykken.
- Jeg ved ikke, hvilket ærinde manden har haft på vejen. Så om han var på cykel eller i bil, det ved jeg ikke. Men der kommer altså en lastbil forbi og rammer ham, siger Flemming Hartmann.
pm

Publiceret 20 January 2014 15:54