Mand fundet død i Kolding Å

Af
Susie Jessen

Søndag eftermiddag klokken 14.52 blev en mand fundet død i Kolding Å. Det var en 60-årig mand fra Kolding, der fandt den afdøde, som er en 50-årig mand fra Kolding. Henrik Dam fra lokalpolitiet i Kolding fortæller, at der ikke umiddelbart er tale om en forbrydelse.
"Det tyder ikke på at der er sket noget kriminelt. Det ser ud til, at manden kan have faldet i åen i forbindelse med noget sygdom, hvor han er faldet rundt og efterfølgende røget i vandet" siger Henrik Dam, som fortæller, at dødsårsagen kan konstateres efter ligsynet, som foretages senere i dag.

Publiceret 20 January 2014 07:00