Cowboy-flugt:

Tjetjensk knivstikker filede sig ud i friheden

Af
Jens Patrick Thiede

Den 17-årige Termerkan Galavea, som blev idømt fem års fængsel for drabsforsøg efter knivstikkeri i Frederiksværk, er stukket af fra den lukkede institution Stevnsfortet i Rødvig.
Flugten fandt sted allerede fredag den 24. januar, men blev af uforståelige årsager ikke kommunikeret ud via landsdækkende medier, så en efterlysning kunne have hjulpet med at fange gerningsmanden.
Den flygtede er hovedgerningsmand blandt fire tjetjenske asylansøgere, som i februar 2013 overfaldt tre mænd i Frederiksværk, hvoraf den ene blev knivstukket.
Nu er tre af de fire dømte på fri fod, men politiet har ingen umiddelbar formodning om, at de ville kunne tage kontakt til de forurettede.
Den 17-årige savede sig på bedste cowboy-manér ud fra fængslet med en savklinge.
Aftenen før flugten var den dømtes far på besøg hos sønnen i institutionen.
Faderen, en tjetjensk general eftersøgt af Rusland, men på asyl i Danmark, blev ikke visiteret før besøget og kan muligvis have smuglet værktøjet ind til sønnen.
Flugten stiller spørgsmålstegn ved, om sikringen af og visitering af pårørende og besøgende er god nok i sikrede ungdomsinstitutioner.

null

Publiceret 31 January 2014 16:30