Motorvej spærret i en time:

Ung pige ville tage sit eget liv

Af
Af Anne Andersen

Den Sønderjyske Motorvej måtte ved Christiansfeld  mandag aften afspærres mellem klokken 22.20 og 23.10.
Årsagen var en ung pige der havde stillet sig på overførelses-broen og truede med at hoppe ned på vejen.
Den unge pige blev opdaget af en forbipasserende som tilkaldte politiet. Betjentene kom frem til stedet og formåede at tale den unge pige fra at hoppe.
Motorvejen var afspærret i den sydlige retning og kunne, umiddelbart efter pigen var blevet reddet ind, åbnes igen.

Publiceret 29 April 2014 09:15