Manden som mistede livet, under endnu ukendte omstændigheder, er endelig blevet identificeret.

Manden som mistede livet, under endnu ukendte omstændigheder, er endelig blevet identificeret.

Dræbt mand er nu blevet identificeret

Nordsjællands Politi har nu fået identificeret den dræbte mand fra Grønnehave Station, det viste sig at være en 54-årig mand fra Ålsgårde, oplyser Nordsjællands Politi.

Af
Af Allan Andersen

Politiet har tidligere oplyst at der blev arbejdet udfra en teori om at manden var beruset ved ulykken, og det er stadig et muligt scenario for ulykken.
Om beruselse reelt har udløst ulykken er dog fortsat uklart, da bla. promillen hos den dræbte endnu er ukendt.
Der er ingen tegn på, at der er tale om en forbrydelse, det tyder derimod på en særdeles ulykkelig ulykke hvor den 54-årige mand er faldet ned mellem perronen og toget, netop som toget satte i gang.
Ved den første gennemgang af den dræbte mands beklædning blev der ikke fundet nogen former for papirer på manden.
Nordsjællands Politi har arbejdet i over et døgn på at finde frem til den dræbtes identitet, og ved en ekstra grundig gennemgang af den dræbtes tøj blev der fredag fundet et togkort med navn og billede.
Pårørende har efterfølgende genkendt manden på billedet, her viste det sig at manden bor alene uden børn eller samlever og det var årsagen til at han ikke nåede at blive meldt savnet.

Publiceret 10 May 2014 00:38