Dansk Muskelhunde Union vil ikke acceptere trusler og har sendt en undskyldning til Ditte Schultz.

Dansk Muskelhunde Union vil ikke acceptere trusler og har sendt en undskyldning til Ditte Schultz.

Muskelhunde-ejere undskylder:

Trusler er uacceptable

Af
Jesper Lundh

"Hej Ditte. Jeg vil gerne fra bestyrelsens side beklage, at du er blevet truet på vores facebook side."
Sådan starter den undskyldning, Dansk Muskelhunde Unions bestyrelse har sendt til Ditte Schultz fra gruppen Bevar Hundeloven, efter at hun lørdag blev truet på livet på Dansk Muskelhunde Unions facebook-side.
Læs truslerne mod Ditte Schultz her
De to grupperinger er uenige om hundeloven, og da Ditte Schultz i går forklarede, hvorfor hun og hendes ligesindede er glade for den nuværende lovgivning, løb debatten løbsk, og flere medlemmer af Dansk Muskelhunde Union truede Ditte Schultz. En af dem opfordrede til at 'skyde soen'.

Medlem smidt ud

"Det er på ingen måder acceptabelt og vedkommende, der har truet dig, er omgående smidt ud af gruppen. Skulle det forekomme igen, så må du endelig kontakte mig eller en anden fra bestyrelsen, og så tager vi os af det," skriver Niels Jensen på vegne af Dansk Muskelhunde Unions bestyrelse i sin undskyldning.
Læs historien, der startede debatten her
DMU opfordrer nu medlemmerne til at holde en god tone. Samtidig er der udnævnt flere moderatorer til at holde styr på debatkulturen.
"Vi vil nu hive ekstra mandskab ind til at holde styr på folkene. Jeg tror, det er på grund af den meget følsomme debat, at det nogen gange koger over," siger Niels Jensen til Lokalavisen.dk.

Screendump fra Dansk Muskelhunde Unions facebookside.

Screendump fra Dansk Muskelhunde Unions facebookside.

null

Publiceret 11 May 2014 13:06