Umådeligt dumt:

Tændte op i pillefyret - med fem liter benzin

Af
Af Anne Andersen

"Det er en meget dårlig ide at bruge benzin til at tænde op i sit pillefyr - det skal man holde sig fra", sådan lyder de kloge ord fra vicepolitikommissær Poul Steffensen.
Onsdag aften valgte en 49-årig mand netop den kombination, da han ville hjælpe flammerne i fyret lidt på vej.
Det var dog ikke nogen speciel god ide - da dunken med de fem liter benzin nærmest eksploderede i favnen på manden. Da han slap dunken spredte ilden sig lynhurtigt til resten af lokalet.
Det lykkedes manden at få ilden under kontrol inden brandvæsnet ankom ti minutter senere.

null

Publiceret 15 May 2014 10:26