Udenlandsk par risikerer udvisning efter butikstyveri

Af
Martin Warming

Martin Warming

En litauisk mand og en lettisk kvinde risikerer nu at blive vist ud af landet, efter at de ved 13-tiden lørdag forsøgte at stjæle en taske fra butikken Neye i SlotsArkaderne i Hillerød.
Kvinden havde lusket en sort lædertaske ind undersin egen taske, men da hun gik ud af butikken, gik alarmen i gang. Manden tog opstilling ved indgangen til butikken for at forvirre personalet, men det lykkedes en vagt i centeret af få fat i de to butikstyve og overdrage dem til politiet.
"Sagen har et professionelt islæt. De var godt forberedt, og der er derfor tale om en lidt grovere form for butikstyveri, og det ser man lidt hårdere på", fortæller vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi.
Både manden og kvinden erkendte efterfølgende, at de havde forsøgt at stjæle tasken, og de fik derfor en såkaldt straksbøde. Men politiet indleder nu også en udlændingesag mod dem, og de risikerer derfor også at blive vist ud af landet. 
Den litauiske mand, der er 27 år, bor i Solrød Strand, mens den 24-årige kvinde ikke har nogen fast adresse.

null

Publiceret 03 August 2014 10:57