Knallert løb løbsk og brød i brand

To drenge på én knallert fik slem forskrækkelse

Af
Af Jens Braarup

To drenge på 13 og 17 år morede sig lørdag eftermiddag med at drøne rundt på samme knallert ud for brandstationen, Kongsbjerg 5 i Lunderskov.
Men morskaben fik en brat ende, da gashåndtaget satte sig fast, og knallerten tog magten og fortsatte lige ind i en husmur.
Ved sammenstøddet brød knallerten i brand. De to forskrækkede drenge slap uden kvæstelser, og den brændende knallert blev hurtigt slukket. Men køretøj bliver det aldrig igen.

Publiceret 18 August 2014 11:00