En midaldrende kvinde måtte klippes fri af sin bil efter uheldet på Gillelejevejen ved Esbønderup.

En midaldrende kvinde måtte klippes fri af sin bil efter uheldet på Gillelejevejen ved Esbønderup.

Se billeder - Kvæstet kvinde klippet ud af sin bil

Ved 17-tiden stødte to biler sammen i et kryds, idet en ung mand ikke overholdt sin ubetingede vigepligt. En kvinde måtte efterfølgende klippes ud af sin bil af redningsfolkene.

Uheldet skete kort før kl 17 på Gillelejevej, ved tilkørslen fra Frederiksværksvejen i Esbønderup, idet en ung mand i en personbil ikke overholdt sin ubetingede vigepligt.
Det oplyste brandvæsnets indsatsleder på uheldsstedet til Lokalavisen.dk
Den unge mand kørte direkte ud i kvinden som blev ramt på venstre forskærm, og skudt ud i autoværnet i vejsiden.
Ifølge vidner til ulykken røg kvindens bil delvist om på siden, hvor den ‘stod op' på bilens højre hjørne et kort øjeblik før den igen landede på alle fire hjul.
Selve kollisionen medførte meget begrænsede skader på de to biler, men den ufrivillige lufttur havde givet den kvindelige bilist alvorlige smerter i ryg og bækken, hvorfor ambulanceredderne ikke ville tage nogen chancer.
Brandvæsnet blev tilkaldt og klippede herefter kvindens bil, en kun ni måneder gammel Skoda Citigo, i stykker.
Mens frigørelsen af den kvæstede kvinde stod på, blev trafikken ledt væk fra det afspærrede skadested af mandskab fra brandvæsnet.
Bilens tag blev klippet af, så kvinden kunne udtages liggende på et spineboard og derved sikres bedst muligt mod forværring af eventuelle skader på ryggen.
Kvinden blev efterfølgende kørt til behandling på Hillerød Hospital's traumecenter, og hendes tilstand er ukendt.

Skaden på kvindens bil var meget begrænsede, men grundet hendes mulige skader på bækken og ryg - så blev bilen til en cabriolet med hjælp fra brandfolkenes kraftige værktøj.

Skaden på kvindens bil var meget begrænsede, men grundet hendes mulige skader på bækken og ryg - så blev bilen til en cabriolet med hjælp fra brandfolkenes kraftige værktøj.

Bilen var blot ni måneder gammel, og er nu totalskadet efter uheldet. Skaden på bilen var begrænset, men brandvæsnets kraftige klippeværktøj tog hurtigt livet af bilen.

Bilen var blot ni måneder gammel, og er nu totalskadet efter uheldet. Skaden på bilen var begrænset, men brandvæsnets kraftige klippeværktøj tog hurtigt livet af bilen.

Publiceret 22 August 2014 22:21