Boligforening forbyder 11-årig at vaske biler

Af
Jesper Lundh

"Få vasket din bil i to timer for 85 kroner"
Sådan lød et tilbud til de aarhusianske bilejere fra 11-årige Bertram for nyligt - men nu er den unge initiativrige dreng blevet tvunget til at slippe svamp og børste.
For selv om Bertram kun har vasket syv-otte biler biler i forældrenes indkørsel, mener den lokale boligforening, at Bertram driver erhverv fra ejendommen, og det er i strid med reglerne.
"At kalde det her for en virksomhed, det er groft, groft overdrevet. Det handler om, at han får en skilling for at vaske en bil, siger Bertrams far, Henrik Iversen til Tv2.
I Arbejdernes Andels Boligforening er man er af en anden opfattelse.
"Det kan godt være, at der kun er tale om tre - fire biler om ugen lige nu, men der er jo ingen der ved, hvordan det griber om sig. Og derfor bliver vi nødt til allerede nu at sige, at sådan er reglerne," siger Anders Rønnebro, direktør for Arbejdernes Andels Boligforening til Tv2. Han mener også, foreningen skal tage hensyn til miljøkrav.
Men alt det ævl og kævl kan de voksne snakke videre om, mens Bertrams finder en løsning for sin bilvask. For nu tilbyder den 11-årige knægt i stedet at komme hjem til folk med sin spand og knofedt - så længe bilerne vaskes i ejernes indkørsel er der nemlig ingen problemer med regler og paragraffer.
 

Publiceret 24 August 2014 09:54