Vanvittig vold:

Bankede økse i hovedet på offer

Af
Jesper Lundh

Det er stadig uklart, hvorfor en 48-årig mand lørdag aften greb en økse og hamrende den ind i tindingen på en bekendt.
Begge personer var ifølge politiet en del af et drikkelag på Hornbæk Stationsvej i Hornbæk, da der kort før klokken 19.30 opstod uenigheder mellem mændene og den 48-årige snuppede øksen og svingede bagsiden mod sit offers hoved.
Politiet blev straks tilkaldt og allerede en halv time senere blev gerningsmanden anholdt, oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Peter Olesen til Lokalavisen.dk.
"Ofret fik en relativt stor skade," fortæller vagtchefen.
Den udenlandske mand, der blev ramt, blev behandlet på sygehus, hvor han blev syet. Den 48-årige blev sigtet for grov vold, men bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør. Han blev løsladt søndag morgen. Begge mænd bor i lokalområdet.


Publiceret 24 August 2014 11:15