To smadrede biler og en ødelagt trailer stod tilbage på uheldsstedet, hvor stemningen var - mildt sagt - ophidset.

To smadrede biler og en ødelagt trailer stod tilbage på uheldsstedet, hvor stemningen var - mildt sagt - ophidset.

Unge amok - bilist blev truet med tæsk efter trafikuheld

To personer blev lettere kvæstet ved et voldsomt frontalt sammenstød mellem to personbiler, ulykken skete i krydset Almevej – Kystvejen og udløste ballade på stedet. En kvæstet måtte flygte fra stedet for ikke at få tæsk.

Af
Af Allan Andersen

En simpel og banal trafikulykke i krydset Almevej – Kystvej udviklede sig voldsomt i Gilleleje, søndag eftermiddag kl. 16.27, og endte med at en kvæstet bilist måtte flygte fra uheldsstedet på grund af trusler om vold fra modparten.
Hele balladen starter med et klassisk trafikuheld, hvor en mand i en VW Golf Stationcar med en efterspændt trailer fejlvurderer en modkørende bils hastighed, og foretager et venstresving direkte ind i den modkørende bils bane.
Den modkørende bil, en Seat Ibiza, knalder frontalt ind i modparten som bliver slynget en kvart gang rundt og bla. får revet sit anhængertræk af, så traileren er fri på kørebanen.
Ifølge flere vidner i området optræder en række unge mænd efterfølgende meget truende overfor bilisten som udløste uheldet – truslerne bliver så voldsomme at bilisten flygter til fods fra stedet på trods af sine skader fra kollisionen.
– Det var ret så kaotisk på stedet, vi fik seks-syv alarmopkald omkring trafikuheldet og den ophidsede stemning, så vi sendte straks to patruljer afsted, forklarer vagtchef for Nordsjællands Politi, Søren Bjørnstad, til Lokalavisen.dk
Ambulancer og brandvæsen var fremme kort efter på uheldsstedet, og fik styr på situationen på stedet. To patruljevogne ankom kort efter til stedet, og det skabte hurtig ro på stedet.
En bil kom pludselig kørende ind på uheldsstedet med en ung mand som holdt noget hvidt klæde mod hovedet, der var angiveligt tale om en person fra den smadrede Seat Ibiza som havde forladt stedet efter kollisionen, men nu var blevet kørt retur til uheldsstedet. Vedkommende havde haft kurs mod Hillerød Hospital, men blev kørt tilbage til uheldsstedet hvor en ambulance ventede.
Den flygtende bilist kom ligeledes gående ind på uheldsstedet sammen med en ambulanceredder, og på trods af politiets tilstedeværelse føg det mod ham med trusler fra flere af de unge på uheldsstedet, mens han gik op i en ambulance.
Selve uheldet i sig selv var særdeles banalt, idet bilisten i den sølvfarvede bil havde svinget ind foran den modkørende bil med formentlig flere unge mennesker i, om bilen med de unge eventuelt havde kørt for stærkt ændrer ikke på vigepligten.
Trods den ophidsede stemning på uheldsstedet, så var der ingen som der blev anholdt og to ambulancer kørte de to lettere tilskadekomne en tur på skadestuen i Hillerød.
Brandvæsnet fik ryddet op på stedet, og skubbet de to smadrede biler ind på græsrabatten sammen med traileren, hvorefter vejstykket igen kunne genåbnes.
– Heldigvis er ingen kommet noget alvorligt til, der er kun tale om småskader og jeg har endnu ikke fået oplysningerne omkring parterne i uheldet – herunder hvor mange der var involveret, oplyser Vagtchefen for Nordsjællands Politi.

Den store ophidselse på stedet gjaldt også pressen, som tydeligvis ikke var velkommen på uheldsstedet.

Den store ophidselse på stedet gjaldt også pressen, som tydeligvis ikke var velkommen på uheldsstedet.

Trafikuheldet og den efterfølgende ballade spærrede fuldstændig Kystvejen mellem Almevej og Vesterbrogade i over en time.

Trafikuheldet og den efterfølgende ballade spærrede fuldstændig Kystvejen mellem Almevej og Vesterbrogade i over en time.

Publiceret 30 November 2014 21:57