Modelfoto

Modelfoto

Ung tyveknægt taget på fersk gerning - medgerningsmand stadig på fri fod

Af
Martin Warming

Martin Warming

En 18-årig mand fra Gilleleje blev natten til lørdag taget på fersk gerning, da han sammen med en endnu ukendt gerningsmand forsøgte at begå et indbrud i en kiosk på Møllevangsvej i Liseleje. 
En årvågen borger så ved 4-tiden de to mænd, der var i gang med at bryde ind i kiosken. Han ringede til politiet, der sendte en hundepatrulje af sted med det samme.
De to mænd var forsvundet, da politiet nåede frem, men hundene fik hurtigt færten af den ene mand, der blev anholdt kort efter, fortæller vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.
Den 18-årige mand, der blev anholdt, sidder lige nu til afhøring på politigården i Helsingør, og han vil blive fremstillet i grundlovsforhør senere på dagen.
OPDATERES...

null

Publiceret 10 January 2015 10:39