I nær fremtid kører bilerne uden fører, vurderer bilbranchen. Arkivfoto.

I nær fremtid kører bilerne uden fører, vurderer bilbranchen. Arkivfoto.

Bilbranchen:

Om 15 år kører alle biler uden fører

Af
Jesper Lundh

Om få år kan du glemme alt om at køre din egen bil. De førerløse biler bil overtage vejene - og det vil ske allerede om 15 år, mener direktøren for brancheforeningen Dansk Bilbrancheråd.
"Førerløse biler bliver den kæmpestore forandring. Om 15 år bliver det forbudt at køre og eje sin egen bil. Det bliver den fagre nye verden og tro mig: Den er lige om hjørnet, og man nedjusterer hele tiden, hvor mange år, der går, før det slår igennem,« siger Erik S. Rasmussen, direktør i brancheforeningen Dansk Bilbrancheråd til Finans.dk.
Både de traditionelle bilfabrikanter såsom Mercedes, Audi og Volvo er langt fremme med teknologien, men også Google arbejder målrettet med opgaven. Og fælles for dem alle er, at de tror på, at den førerløse teknologi bliver hvermandseje.
Hos Bilbranchen under Dansk Industri mener man også, at den førerløse teknologi vil overtage rattet - men her mener direktør Thomas Møller Sørensen at det tager mere end 15 år.
»Det er rigtigt, at mange formentlig ikke er klar over, hvor langt teknologien er, men jeg tror også, at det tager længere tid end 15 år,« siger han.

Publiceret 14 January 2015 10:40