Politidirektør Jørgen Meyer mener ikke borgerne skal gå rundt og bekymre sig om terrortruslen. Foto: Betina Skjønnemand.

Politidirektør Jørgen Meyer mener ikke borgerne skal gå rundt og bekymre sig om terrortruslen. Foto: Betina Skjønnemand.

Politichef:

“Ingen grund til at frygte terroren”

Politidirektøren har meget at glæde sig over, fortæller han

Af
Af Betina Skjønnmand

I torsdags holdt Syd- og Sønderjyllands Politi nytårsparole på stationen i Aabenraa.
Politidirektør Jørgen Meyer opsummerede året, der er gået, hvor han bl.a. glædede sig over, at politiets omdømme blandt borgerne var i top, og at antallet af straffelovsanmeldelser og trafikdræbte er faldende.
Men politiet mærker presset på grænserne og på spændingerne i den verden, der ligger udenfor Syd- og Sønderjylland. Politidirektøren kom bl.a. ind på terrortruslen, der igen er højaktuel hos alle efter de grusomme drab mod politi og personale på det franske ugeblad Charlie Hebdo i sidste uge.
“Vi bliver selvfølgelig nødt til at forholde os til terrortruslen. Betyder det, at vi som borgere skal bekymre os i hverdagen og bekymre os for, om der sker noget? Nej, det skal vi ikke! Efter tragedien på Utöya i Norge har dansk politi skærpet beredskabet. Vi har gjort alt, hvad vi kan for at være parate... så vi kan håndtere store, uvarslede hændelser som f.eks. terror eller naturkatastrofer”, lød det bl.a. fra politidirektøren.

Publiceret 14 January 2015 08:15