Kørte om kap med 123 km/t i 50 km/t-zone. Kørekort:

Haps. Biler: Haps

Den politipatrulje, som lå på lur på Italiensvej i Hammel fredag aften ved 23-tiden, var ikke helt tilfreds med, hvad den så.
To unge mænd på 21 og 22 år kørte om kap i en 50 km/t-zone og fik presset bilerne op på mindst 123 km/t.
Det kan koste kørekortene ubetinget, give en stor bøde for overtrædelse af færdselsloven og konfiskation af begge biler, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten. Køretøjerne blev med det samme beslaglagt.
Italiensvej er et industriområde, men med bymæssig hastighedsgrænse.

Publiceret 03 May 2015 15:12