Romantisk efterlysning hængt op i by:

Hvor er Sidsels søde jyske prins?

En helt speciel og romantisk efterlysning pryder i disse dage et utal af lygtepæle og facader på Frederiksberg. Det fortæller en bruger på Facebook, som giver tommelfingeren op for initiativet.
Efterlysningen er lavet af en kvinde ved navn Sidsel, der har åbnet sit hjerte i kampen for at finde en 40-årig mand, hun mødte i byen den 16. april, men som hun ikke fik nummeret på. Det fortryder hun nu.
Modige Sidsel skriver:
"Du var rigtig sød, og jeg var desværre rigtig fuld, så jeg fik ikke dit nummer. Du var ude og fejre en vens 40-års fødselsdag sammen med tre andre venner, arbejder med spedition og er en sød jyde. Jeg var sammen med min veninde Camilla, og vi snakkede det meste af aftenen. Desværre fik vi ikke udvekslet numre, og jeg vil RIGTIG gerne møde dig igen. Hvis DU har lyst til at ses, kan du ringe til restauranten, hvor jeg arbejder (du sagde, at navnet gav associationer til mund og klovsyge) og lægge dit nummer eller spørge efter Sidsel. Jeg håber, du har lyst til at ses igen, selvom jeg er en lille tosse :-)"
Vi håber Sidsel finder sin jyske prins.

null

Publiceret 10 May 2015 14:00